Thailand Rejse: Oplev Magien i Sydøstasien
Hver året drages tusindvis af eventyrlystne rejsende til Thailand - et mystisk og farvestrålende land, der er fyldt med naturlig skønhed, kulturarv og en gæstfrihed, der er uovertruffen. Uanset om du…
Byer som Barcelona og Venedig er ved at være godt trætte af, at gaderne i byen stort set hele året er fyldt med massevis af turister. De føler, at det dræber noget af den charme og hygge, som turisterne netop kommer for at opleve. Som turist kan det også være irriterende, at der er så mange andre rejsende, at du nærmest ikke kan se det, som du gerne vil på museerne, og at der altid er helt proppet på restauranterne.
Har du det sådan, kan du glæde dig over, at Lonely Planet netop har udgivet en artikel om, hvor du skal tage hen i Vesteuropa, hvis du gerne vil undgå de andre turister. I stedet for at tage til Barcelona anbefaler de for eksempel, at du tager til Seville i stedet. Det er også en by i Spanien, hvor du blandt andet kan opleve romerske ruiner og smukke parker. Er du Game of Thrones-fan, kan du besøge paladset Alcazar, der blev brugt som en del af riget Dorne.

Drømmer du i højere grad om Venedig, kan du i stedet tage til byen Padua i Italien. Byen ligger kun 40 kilometer fra Venedig, og du finder smukke broer, kirker, parker og selvfølgelig masser af lækker mad, som du ikke behøver at spise klemt inde mellem horder af andre turister. I stedet kan du rent faktisk nyde at spise et sted, hvor også de lokale kommer.
Berlin er en tredje by, der er meget populær blandt danske rejsende, men hvor der også er rigtig mange andre turister. Vil du til en anden hyggelig og stemningsfuld by, kan du derfor tage til Leipzig. Der finder du også en række spændende museer, blandt andet Bach museet, Museet for Tyske Fotografier og Museum in der Runden Ecke, der beskriver historien om det hemmelige politi i Tyskland. Alle tre spændende museer på hver deres måde.
Næste læsning
Hver året drages tusindvis af eventyrlystne rejsende til Thailand - et mystisk og farvestrålende land, der er fyldt med naturlig skønhed, kulturarv og en gæstfrihed, der er uovertruffen. Uanset om du…
INTRO Vietnam byder på en uforglemmelig rejseoplevelse med dets betagende landskaber, fascinerende kultur og rig historie. Uanset om du rejser til de pulserende byer, udforsker de frodige bjergområder…
af den Skønne Sydøstasiatiske Perle I denne artikel vil vi udforske alt, hvad du behøver at vide om at rejse til Thailand. Uanset om du er en garvet rejsende eller en eventyrlysten sjæl, vil denne dyb…